Vis det fulde website

MedWatch

Lene Skole: Stil krav til rekrutteringsbureauerne om kvindelige kandidater

Det kan ofte tage mere arbejde at finde nye kvindelige kandidater til bestyrelseslokalerne, men ifølge Lene Skole bør man som bestyrelse stille krav til rekrutteringsbureauerne om at kandidatlisten skal inkludere kvinder. 

Foto: Gregers Tycho/ERH

Antallet af kvinder i bestyrelserne hos de børsnoterede danske virksomheder er i stigning, men når man skal finde nye bestyrelsesmedlemmer, bør man stille krav til rekrutteringsbureauerne om også at finde kvindelige kandidater. Det mener Lene Skole, der er adm. direktør i Lundbeckfonden og næstformand i blandt andre Lundbeck og ALK.

Det skriver Børsen.

Den fortsatte søgning efter kvindelige kandidater til bestyrelserne bør også fortsætte, i det mange af de nuværende kvinder i bestyrelserne ofte allerede sidder i flere af dem, og derfor ikke nødvendigvis er friske på at påtage sig flere poster.

"Når vi rækker ud til kvinder, som har de kompetencer, vi leder efter til en bestyrelsespost, så oplever vi tit, at de allerede har de bestyrelsesposter, de kan overkomme og ikke kan påtage sig flere," siger Lene Skole, der også selv oplever at måtte afslå henvendelser.

Og ifølge headhunter Ole Ingvardsen fra Ingvardsen Partners er der masser af kvinder at tage af, men det kræver ofte mere arbejde at finde dem. For ofte er de mest talentfulde kvinder ikke gør lige så meget opmærksomme på sig selv, som mænd gør. Han mener dog, at det er ved at blive nemmere.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs