Vis det fulde website

MedWatch

Coloplast-chef sælger aktier og scorer 4 millioner kr.

En chef i Coloplast har udnyttet en stor portion optioner og efterfølgende solgt de samme aktier i markedet tirsdag med en samlet kursgevinst for godt 4 mio. kr.

Direktionsmedlem i Coloplast Paul Marcun, der er direktør for den kroniske forretning, har solgt aktier og scoret 4 mio. kroner. | Foto: Mads Nissen / Ritzau Scanpix

Direktionsmedlem i Coloplast Paul Marcun, der er direktør for den kroniske forretning, udnytter optioner til køb af 12.282 aktier til kurs 482,67 kr. og sælger samtidig det samme antal aktier til 810,75 kr. per styk.

Det fremgår af en såkaldt insidermelding fra selskabet.

Paul Marcun kan dermed notere sig en gevinst på over 4 mio. kr.

Coloplast-aktien koster 810,20 kr. tirsdag eftermiddag.

Med frasalget af egne aktier føjer Paul Marcun sig en række af sine øvrige kolleger, der ligesom Marcun har valgt at sælge ud i kølvandet på selskabets regnskabsaflæggelse tidligere på måneden.

Således har både bestyrelsesmedlem Jørgen Tang-Jensen, direktionsmedlem Allan Bjørn Rasmussen og endelig Lars Rasmussen, der er formand for bestyrelsen i Coloplast, udnyttet optioner og efterfølgende solgt de samme aktier.

I tilfældet Lars Rasmussen indbragte øvelsen ham 35 mio. kr.

Coloplast-formand scorer 35 millioner på at udnytte aktieoptioner

Coloplast: Bestyrelsesmedlem sælger aktier for 2 millioner

Direktionsmedlem hos Coloplast udnytter optioner og scorer milliongevinst

Coloplasts regnskab rammer lige på forventningerne – igen 

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs