Vis det fulde website

MedWatch

Gilead Sciences har afsat 100 mand til arbejdet med middel mod coronavirus

Et tidligere opgivet lægemiddel får igen fuld opmærksomhed hos Gilead, der håber at kunne relancere midlet som en mulig behandling mod coronavirussen covid-19.

Gilead Sciences fokuserer på at udvikle et lægemiddel mod coronavirusset og har sat omkring 100 medarbejdere på sagen.

Det skriver The Wall Street Journal.

Det amerikanske biotekselskab har muligvis udviklet en medicin mod den nye virus, som udbrød i Kina omkring årsskiftet.

Produktet, remdesivir, blev oprindeligt udviklet for at bekæmpe ebola for flere år siden. Dengang viste det sig dog mindre effektivt end andre produkter.

Til gengæld tyder studier på, at remdisivir har en effekt på et virus i coronafamilien, MERS, som er beslægtet med det aktuelle coronavirus. Det nye udbrud i Kina har derfor fået topprioritet hos Gilead Sciences.

"Opmærksomhedsniveauet steg drastisk, da vi fandt ud af, at det var et coronavirus, og det var vendepunktet. Det var på det tidspunkt, vi fik mobiliseret og samlet et team på tværs af selskabets afdelinger for at se, hvad vi kunne gøre her," fortæller Merdad Parsey, der er selskabets medicinaldirektør, til The Wall Street Journal.

I løbet af den seneste måned har selskabet igangsat processen med at genoptage produktionen af remdesivir i USA, uddyber han.

For at tjene penge på situationen skal Gilead Sciences dog have godkendt sit patent i Kina, og det bliver ikke nødvendigvis udfaldet, mener nogle analytikere.

Kina kan for eksempel også vælge at kopiere produktet og give patentet til statens eget forskningsinstitut, der også arbejder på at bruge remdesivir mod coronavirusset, skriver The Wall Street Journal.

Gilead lever højt på potentielt middel mod coronavirus  

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs