Vis det fulde website

MedWatch

Lars Fruergaard Jørgensen nomineret til årets leder

Sammen med fire andre erhvervsprofiler er Novo Nordisks topchef blevet nomineret til titlen Årets leder, der uddeles af Ledernes Hovedorganisation.

Foto: Novo Nordisk / PR

Ledernes Hovedorganisation har nomineret Lars Fruergaard Jørgensen, topchef for Novo Nordisk, til at vinde organisationens pris 'Årets leder'.

Det oplyser fagforeningen i en pressemeddelelse.

Bæredygtighed og digitalisering er i særligt fokus i dette års nominering, hvilket også er årsagen til, at Lars Fruergaard Jørgensen er nomineret.

I meddelelsen fra Lederne lyder det, at Lars Fruergaard Jørgensen som topchef i Novo Nordisk har indført en række miljø- og klimainitiativer, herunder lanceret en miljøstrategi med cirkulær økonomi i centrum, samt sikret, at "Novo Nordisk opnår sit mål om at bruge udelukkende vedvarende energi i sin globale produktion i 2020".

Ud over Lars Fruergaard Jørgensen tæller listen af nominerede:

  • Anja Monrad, Dells direktør for Central- og Østeuropa.
  • Britta Korre Stenholdt, adm. direktør for byggemarkedet Stark Denmark.
  • Michael Løve, adm. direktør i supermarkedskæden Netto.
  • Connie Astrup-Larsen, adm. direktør i legepladsproducenten Kompan.

Den endelige vinder bliver fundet den 19. november under eventen Ledelsens dag, der bliver afholdt digitalt.

Novo Nordisk to suppliers: Switch to green transport or lose us as a customer 

Modtag nyhedsbreve fra MedWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs