Vis det fulde website

MedWatch

Coronakrise har bevist behov for personlige relationer i høreapparatbranchen

For Sonovas adm. direktør Arnd Kaldowski har coronakrisen fremhævet vigtigheden af tætte kunderelationer inden for høreapparatbranchen i takt med, at mere er rykket digitalt.

Foto: Sonova / PR

Høreapparatproducenterne på globalt plan har haft betydeligt øget glæde af digitale finindstillingsmuligheder i løbet af coronakrisen, hvor mange høreklinikker har været nedlukkede grundet restriktioner.

Men det uventede stød til markedet har også bevist, at transitionen til en mere digital tilgang til høreapparatsalg og tilpasning af produkterne fortsat ikke slår kraftigt igennem i markedet.

Sådan lyder vurderingen fra Arnd Kaldowski, der er adm. direktør hos verdens største høreapparatproducent, schweiziske Sonova.

"Strategien er uændret på længere sigt. Vi oplevede lidt stigninger inden for remote fitting særligt i starten af coronakrisen, men vi er nu næsten tilbage på et normalt niveau," siger topchefen i forbindelse med Sonovas årlige investor- og analytikerdag tirsdag.

"Det betyder ikke, at vi ikke tror, at verden bevæger sig i den retning over tid. Det kommer, men det bliver ikke en hurtig ændring, så det er noget, vi aktivt kan håndtere over de kommende mange år," fortsætter Arnd Kaldowski.

Han peger på, at Sonova inden udbruddet af coronavirus og de efterfølgende nedlukninger lå på en lav encifret procentsats af nye høreapparater, der blev tilpasset via remote fitting-tilbud.

Det tal steg pænt i løbet af nedlukningerne, men stadig ikke til en overvældende stor del af tilpasningerne.

"Vi er stadig på en lav procentsats. Så som industri er vi længere fremme med teknologien end penetrationen i markedet," siger Arnd Kaldowski.

Personlige relationer til kunder afgørende

Lidt det samme billede gør sig gældende i forhold til udrulningen af nye produkter.

Sonova er eksempelvis lige nu ved at udrulle selskabets seneste topprodukt, Phonak Audéo Paradise. Og det sker grundet omstændighederne i langt højere grad digitalt end ved tidligere lanceringer.

Det giver lavere omkostninger, fordi der ikke skal afholdes mange store arrangementer, og samtidig tiltrækker de digitale events umiddelbart flere deltagere, fordi det er lettere for folk over hele verden at følge med i udrulningen digitalt.

Men erfaringen fra det schweiziske selskab er alligevel, at fysiske lanceringer over tid giver i hvert fald mindst lige så gode resultater på den længere bane.

"Vi ser lanceringen som et interessant eksperiment, og det er selvfølgelig dejligt med flere deltagere. Fysisk kan man dog gå lidt dybere ind i tingene er vores erfaring," siger Arnd Kaldowski og tilføjer:

"Kernekunder sætter pris på relationen, og den er sværere at bygge og vedligeholde, hvis al kommunikation virtuelt."

Sonova-direktør: Genrejsningen har været hurtigere end alle havde ventet

Sonova opjusterer forventninger til omsætning og indtjening

Analytiker: Sonova-melding for de næste seks måneder er "bullish" 

Modtag nyhedsbreve fra MedWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs