Vis det fulde website

MedWatch

Eli Lilly køber amerikansk biotekselskab

For godt 850 mio. kr. overtager Eli Lilly Disarm Therapeutics, der er specialiseret inden for behandling af neurologiske sygdomme. Dertil kommer mulige milepælsbetalinger.

Foto: Mike Blake/REUTERS / X00030

Den amerikanske medicinalgigant Eli Lilly køber det amerikanske privatejede biotekselskab Disarm Therapeutics, der er specialiseret inden for behandling af neurologiske sygdomme, herunder ALS og multipel sklerose.

Eli Lilly betaler 135 mio. dollar svarende til cirka 850 mio. kr. upfront, fremgår det af en meddelelse. Derudover kan Disarm-ejerne have udsigt til op til 1,2 mia. dollar i yderligere fremtidig betaling for potentiel udvikling og regulatoriske samt kommercielle milepæle, hvis Eli Lilly har succes med at udvikle og kommercialisere nye medicinske produkter som følge af opkøbet.

Lige nu er Disarm Therapeutics i en præklinisk udvikling med behandling til patienter med nervebetændelse.

"Lilly søger fortsat efter medicinsk behandling af den invaliderende smerte og tab af funktion, som er associeret med nerveskader," siger Mark Mintun, M.D. og vicedirektør for Eli Lillys forskningsafdeling inden for smerte- og nervesygdomme, i en meddelelse.

Disarm blev stiftet i 2016 af Dr. Jeffrey Milbrandt og Dr. Aaron DiAntonio fra Washington University i St. Louis i USA samt et hold medicinske udviklere.

Opkøbet får ikke indflydelse på Eli Lillys forventninger til regnskabsåret 2020.

Modtag nyhedsbreve fra MedWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs