Vis det fulde website

MedWatch

Abbott fik solid medvind fra covid-19

Medicokoncernen Abbott levere bedre end ventet i tredje kvartal, hvilket først og fremmest skyldes salget af selskabets covid-19 test.

Foto: Abbott / PR

Abbott fik i tredje kvartal betydelig medvind fra salget af covid-19-test, hvilket har medført, at det amerikanske medicoselskab har leveret en bedre end ventet salgsudvikling i kvartalet.

Salget er steget med 9,6 pct. i tredje kvartal til 8,9 mia. dollar, hvilket er over analytikerestimatet indsamlet af Bloomberg News på 8,54 mia. dollar.

Salgsvæksten er især drevet af en stigning på 38,2 pct. i salget i Diagnostics-divisionen, der fik et salg på 2,64 mia. dollar i kvartalet.

Den stærke vækst i Diagnostics-divisionen var drevet af selskabets covid-19-diagnosetest, skriver Abott, der pointerer, at det globale covid-19-testrelaterede salg blev på 881 mio. dollar i kvartalet.

Den justerede indtjening fra fortsat drift er øget til 98 cent fra 84 cent, hvilket er over analytikerprognosen på 91 cent.

For 2020 løfter Abbott forventningerne til den justerede indtjening til mindst 3,55 dollar fra tidligere ventet mindst 3,25 dollar sammenlignet med analytikernes forventning på 3,33 dollar.

 

Modtag nyhedsbreve fra MedWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs