Vis det fulde website

MedWatch

Trump lover corona-vaccine "om nogle uger"

I den sidste tv-debat i USA mellem Donald Trump og Joe Biden lovede den amerikanske præsident, at der er en vaccine mod covid-19 på trapperne, som er klar til at blive distribueret.

Bølgerne gik mindre højt i nattens debat end i det første møde mellem Doanld Trump (tv) og Joe Biden (th). | Foto: POOL/AFP / GETTY IMAGES NORTH AMERICA

"Vi har en vaccine. Den kommer. Den er klar. Det vil blive offentliggjort om nogle uger. Den er klar til at blive distribueret," sagde den amerikanske præsident, Donald Trump, i sine første to minutter i nattens tv-debat med den demokratiske udfordrer Joe Biden.

Den udtalelse står ellers i modstrid med tidligere meldinger fra hans egne sundhedsmyndigheder.

"Vi er ved at runde et hjørne. Det (coronavirusset, red.) kommer til at forsvinde," sagde Donald Trump.

Debatten forløb med langt mindre mundhuggeri og mere debat sammenlignet med kandidaternes første tv-duel, og flere medier erklærer moderatoren som 'vinder' af debatten.

"Trump siger, at vi lærer at leve med det. Folk lærer at dø med det," sagde Joe Biden dog som kommentar til Trumps håndtering af corona-pandemien.

"Jeg er blevet lykønsket af mange ledere i verden for min håndtering," sagde Trump.

Det var den sidste tv-debat, der fandt sted natten til fredag dansk tid i Nashville i Tennessee, mellem kandidaterne inden det amerikanske præsidentvalg 3. november.

"Vi kan ikke lukke vores land. Vi kan ikke låse os nede i en kælder, som Joe gør," svarede Trump, mens Joe Biden advarede mod den forestående vinter, som ifølge den demokratiske kandidat bliver "mørk".

"Luk ned for coronavirus, ikke vores land," sagde han.

Modtag nyhedsbreve fra MedWatch

OBS: Det er gratis at modtage nyhedsbrevet.

Mere fra MedWatch

Job

Se flere jobs