
Aktien i Pfizer sætter sig tirsdag med 2,3 pct., da koncernens topchef på en sundhedskonference tirsdag har advaret om, at Wall Streets forventninger til indtjeningen i 2021 er for høje.
Albert Bourla fortalte, at koncernen venter en justeret indtjening per aktie i år i intervallet 3,00 til 3,10 dollar, men ifølge Bloomberg News ventede analytikerne på forhånd i snit 3,18 dollar per aktie.
Prognosen for 2021 indeholder ifølge medicinalkæmpens topchef indtjeningsbidraget fra udrulningen af Pfizers coronavaccine, der sidste år blev nødgodkendt i USA og lige inden jul også fik det blå stempel i EU.